Spring til indhold

Den negride race

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For ordet "neger", se artiklen Neger
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
"Negroid" betyder sortagtig, og henviser til den mørke hud. Maleri af Hyacinthe Rigaud, 1697

I den nu miskrediterede racelære var Den negride race eller negrid (negroid) betegnelsen for mennesker fra Afrika - især fra Afrika syd for Sahara - som man mente var en biologisk gruppe med særlige anatomiske og fænotypiske karakteristika. Som typiske negroide træk regnedes bred næse, kruset hår og mørk hud.

Ordet negroid

[redigér | rediger kildetekst]

Begrebet negroid er afledt af ordet neger, som stammer fra det latinske niger, det vil sige "sort". I den pseudovidenskabelige racelære som den fandtes frem til midten af det 20nde århundrede udgjorde den negroide race en af tre menneskeracer, de to andre var den kaukasoide race og den mongoloide race. Nogen gange var den australoide race tilføjet som en fjerde kategori. Denne terminologi er arkaisk, og dens fortsatte brug er blevet omstridt (jf. menneskerace). Allerede i 1930-erne blev både australske indfødte og folkeslagene i det sydlige Afrika givet egne kategorier af den fysiske antropolog Carleton S. Coon. Folkeslagene, som har været klassificerede som "negroider", omfatter en så bred mangfoldighed, at de fleste antropologer efter 1970 ikke har fundet en sådan afgrænsning dækkende.

Moderne genetik har afsløret, at kapoiderne er mindre beslægtet med kongoiderne end kongoiderne er med de fleste ikke-afrikanske folkegrupper. Gruppen "den negroide race" i sin oprindelige betydning er derved ikke en enkelt folkegruppe, men en samlebetegnelse på flere tropiske folkegrupper, som alle har beholdt en del originale fællestræk fra de første moderne mennesker.[1] I snæver forstand er den negroide race det samme som kongoiderne, som omfatter de folkeslag, som taler nigerkongo-sprog (med undtagelse af xhosaene og pygmæerne, som er kapoider).


Alle negride folkeslag er tropiske eller subtropiske og er tilpassede dette miljø. Dette indebærer, at de er relativt spelemmede og har mindre kropsbehåring i forhold til mere nordlige folkeslag som europæere. Dette giver dem en højere overflade/volumen-rate, og hjælper til at nedkøle kroppen.[2] Enkelte er ekstremt lange og tynde, som masaier, og dinka, mens andre, særlig dem, som lever i skovområder, så som negritoerne i Asien og pygmæere er meget små og spinkle.[3][4]

Ansigt og hovedskal

[redigér | rediger kildetekst]

Kæben hos negride folk er fremspringende, med relativt større tænder end det man ser hos asiatiske og europæiske folkeslag. Den tredje kindtand har en tydelig korsformet forsænkning.[5] En undtagelse er negritoerne, som har relativt små kæber med tænder formet tilsvarende dem hos omkringliggende sydasiatiske folkeslag.[6] Næseryggen er også lav og jævnt hvælvet, mens næseåbningen er bred således, at næsen fremstår som lav og bred.[7] De højere og smallere næser hos andre folkeslag, særlig europæere, er en tilpasning til andre klimatiske forhold.[8] Hjernekassen er lang og hos de fleste ganske smal. Hos afrikanske negrider er hjernekassen lang og høj, hos australiere er den lang og lav mens mange negritoer har en mere afrundet hjernekasse.[9]

Håret kendetegnes ved at være stridt og krøllet, hårstråene er flade og gror langsomt. Graden af krøller varierer, fra "peberkornhår" hos buskmænd og andre afrikanske folkegrupper, til relativt længere (men fortsat krøllet) hår hos negritoer og australske urindbyggere.[10] Hårfarven er altid sort, med undtagelse af stammefolk på Melanesien som er blonde takket være en enkel lokal mutation.[11]

Selve ordet "negroid" betyder sortagtig, og den mørke hudfarve er er det mest iøjnefallende kendetegn ved gruppen. Hudfarven falder i området mørk brun til sort (22-36 på von Luschans skala) hos de aller fleste negroide folkeslag.[12] Den mørke hudfarve er er en tilpasning til det stærke sollys i tropiske og subtropiske områder.[13] Kapoiderne i det sydlige Afrika lever imidlertid på højere breddegrader og er nærmest sandfarvede (15-32 på von Luschans skala).[14] Mørk hudfarve findes også hos en del ikke-negroide indiske folkeslag således, at den mørke farve, som giver gruppen navnet, alene ikke er noget godt kendetegn.

Moderne brug af ordet

[redigér | rediger kildetekst]

Efter, at Carleton S. Coon delte afrikanske negrider ind i den kongoide race og den kapoide race i 1930-erne, er begrebet negroid i sin originale betydning stort set forsvundet. Udrykket bruges imidlertid af og til i antropologien som synonymt med kongider, det vil sige "sorte afrikanere". Grundene til dette er delvis, at de andre folkeslag, som originalt udgjorde den negroide race (capoider, negritoer og australiens urbefolkning) er ret fåtallige og sjældent eller aldrig dukker op som indvandrere udenfor sine hjemmeområder. De eneste negroider, man kan træffe på i for eksempel Europa eller Nordamerika, er folk med kongoid baggrund, som udgør en mere ensartet folkegruppe end den originale vide betydning.

I den vestlige verden i dag består befolkningen næsten udelukkende af repræsentanter fra tre folkegrupper: Europæere, asiater fra et begrænset område og sorte afrikanere (kongider). Dette er grundlaget for at en tredeling af menneskeracer fortsat praktiseres i for eksempel retsantropologi, selv om det giver et skævt billede af den virkelige variation hos vor art.[15] Disse betegnes gerne som "kaukasoider", "mongolider" og "negrider", eller mere neutralt som "europæere", "asiatere" og "afrikanere".

  1. ^ Cavalli-Sforza, L. L., Menozzi, P., & Piazza, A. (1994). The history and geography of human genes. Princeton, NJ: Princeton University Press.
  2. ^ Katzmarzyk, P. T. and Leonard, W. R. (1998), Climatic influences on human body size and proportions: Ecological adaptations and secular trends. American Journal of Physical Anthropology, 106: 483–503. doi:10.1002/(SICI)1096-8644(199808)106:4<483::AID-AJPA4>3.0.CO;2-K
  3. ^ D. F. Roberts, D. R. Bainbridge: Nilotic physique" American Journal of Physical Anthropology 1963, p. 341-370
  4. ^ Choi, Q.C. (2014-08-18). "How Pygmy People Got Their Short Stature". Livescience. Arkiveret fra originalen 15. september 2016. Hentet 6. september 2016.
  5. ^ Montagu, A. (1988): Growing Young, Greenwood Publishing Group, side 254
  6. ^ Bulbeck, D. (2013), "Craniodental Affinities of Southeast Asia's "Negritos" and the Concordance with Their Genetic Affinities", Human Biology, vol. 85, no. 1-3, s. 95-134, hentet 2015-04-10
  7. ^ "Forensic Anthropology – Ancestry". Redwoods.edu. Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 2012-06-12.
  8. ^ Finlayson, C (2004). Neanderthals and modern humans: an ecological and evolutionary perspective. Cambridge University Press. s. 84. ISBN 0-521-82087-1.
  9. ^ Blumenfeld, J. (2000): Racial Identification in the Skull and Teeth Arkiveret 7. august 2017 hos Wayback Machine. Totem: The University of Western Ontario Journal of Anthropology No 8 (1), side 21-33 (artikel 4)
  10. ^ Keane, A.H. (1899). Man, Past and Present (PDF).
  11. ^ Pappas, S. "The Origin of Mysterious, Dark-Skinned Blonds Discovered". Livescience. Arkiveret fra originalen 15. september 2016. Hentet 2015-04-09.
  12. ^ von Luschan. F. (1927): Völker, Rassen, Sprachen : Anthropologische Betrachtungen. Deutsche Buchgemeinschaft, Berlin
  13. ^ Muehlenbein, Michael (2010). Human Evolutionary Biology. Cambridge University Press. s. 192–213.
  14. ^ Trevor, J,C, (1947), "The Physical Characters of the Sandawe" (PDF), The Journal of the Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland, vol. 77, no. 1, s. 61-78, arkiveret (PDF) fra originalen 4. august 2016, hentet 2015-04-09{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  15. ^ Sauer, N.J. (1992), "Forensic Anthropology: If Races Do Not Exist, Why Are Forensic Anthropologists So Good At Identifying Them?" (PDF), Social Science & Medicine, vol. 34, no. 2, s. 107-111, arkiveret (PDF) fra originalen 18. april 2016, hentet 2015-04-10